Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kloster» hyor det bl. a. heter om klostrets velgjørere: «Da det
nu hvert aar paa deres dødsdag skal holdes en sjælemesse for
hver av dem, saa hænder det ofte at et par munker er optat
fra morgen til aften av denne trættende og aandssløvende gjerning.»
En prest maa være fastende, d. v. s. han maa ikke engang ha
drukket en slurk vand, siden midnat, nåar han skal læse den
hellige messe; den sidste messe i en kirke eller et kloster maa
derfor altid feires ikke senere end ved middagstid. Desuten kan
en prest bare under ganske særlige forhold celebrere messen
mere end en gang i døgnet. Oven citerte vrøvl er skrevet av for
fatteren til «Den norske Kirkes Historie under katholicismen».
Jesuiter-debatten i stortinget forleden aar og aviserncs drøf
telse av Eskeland-saken har jo aapenbaret den mest fortryllende
suffisante uvitenhet om alt som angaar katholicismens væsen, ar
ten av dens paastande og kirkens stilling til staten i de land hvor
der er samarbeide mellem kirke og stat. Ingen steder i verden er
den katholske kirke «statsreligion» i samme forstand som den
«evangelisk lutherske» kirke er statsreligion i Norge. I alle land
er baade stat og kirke paa det rene med, at kirken ikke kan bøie
sig for noget krav fra statens side som krænker dens væsen som
Kristi kirke, slik den opfatter det. Naarsomhelst kan den politiske
magtfordeling i staten stille den overfor fordringer som den maa
avvise — seiv om kirken er villig til at strække sig længst mulig
for fredens skyld, saa er selve denne mulighet begrænset. M. h. t.
skolevæsenet kan f. eks. kirken ikke gaa med paa at en regje
ring, ut fra rent menneskelige rneninger om hvordan andre folks
børn bør opdrages. foreskriver den, hvordan den skal jøse sin
opgave, bømcnes undervisning ,i den tro, de er døpt til. Qg ingen
katholik, hverken prest eller far eller mor, kan være saa nøisom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
