Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højre skimtede jeg Flodens høje stejle Bred,
der kransedes af en tatarisk Kirkegaards aflange
lodrette Sten, foran os og til venstre en svag
blaasort Stribe, som tittede frem gjennem Taagen,
og helt ude i Horisonten en endnu svagere,
næsten forsvindende Stribe. Vi kjørte op til
Hvil, Kompagniet, der var afgivet til
Kanonbedækning, satte Geværerne sammen, og et Par
Batailloner rykkede ind i den foranliggende Skov
med Geværet i lang Rem og Øxen paa Nakken.
Et Kvarterstid efter var hele den aabne
Strækning mellem Skoven og os bedækket med
flammende, knistrende Baal, der sendte tunge
Røgskyer op mod Himlen. Overalt mødte mit
Øje travle Soldaterskikkelser, der ragede op i
Ilden med Hænder og Fødder eller kom
slæbende med store Grene, som de kastede ind i
Flammerne; men henne fra Skoven hørte man
gjaldende Øxehug og de faldende Træers Bragen.
Mine Artillerister havde — formodentlig for
at stikke Fodfolket ud — tændt et eneste stort
Baal, der blussede saa stærkt, at det sved i
Haar og Skjæg, naar man kom i Nærheden af
det. Ud fra de vaade Grene, som Folkene smed
paa Ilden, sivede Vandet i store Draaber, som
sydende og spruttende faldt ned i Flammehavet,
der sendte slikkende Ildtunger hen over det
hvide, rimede Græs. Men Soldaterne vilde have
mere Blus paa endnu og kastede derfor den
ene mægtige Gren efter den anden og store
Totter vissent Græs ind i det brændende Svælg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
