Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til højre for ham sad Konstablen Antonov,
der havde taget sine Støvler af og foretog et
indgaaende Eftersyn af sine store røde Fødder.
Allerede som ganske ung havde han haft
Lejlighed til at udmærke sig, idet han selvtredje
var bleven tilbage ved en Kanon, som den
øvrige Del af Betjeningsmandskabet havde
forladt. Skjønt han fik to Kugler i Laaret, blev
han dog standhaftig paa sin Post, indtil han
havde affyret sin sidste Kardætsk. Han vilde
forlængst have været Fyrværker, hvis der ikke
havde været noget »muggent« ved hans Karakter,
som hans Kammerater udtrykte sig. Og der
var ogsaa noget »muggent« ved den, for naar
han var ædru, kunde ingen være roligere,
skikkeligere og punktligere end han, men naar
han havde drukket biot et Par Glas, gjorde han
de værste Skandaler og blev fuldstændig vild og
gal. Han var nok værd at se paa, denne lille
undersætsige Kraftkarl med de hjulede Ben,
det røde Fjæs og det vældige Overskjæg, naar
han seende sig stolt om til alle Sider sad med
en lille en paa Lampen og spillede Balalaika[1],
og ubetalelig var han, naar han gik svinglende
ned ad Gaden med Hænderne i Buxelommen,
Kappen paa Slæng og alle Kors og Medailler
udenpaa, thi der lyste da ud af hans Ansigt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
