Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stille, begav jeg mig strax hen paa Vej til
Parken, som det var min Pligt, og da fejlede
jeg ikke det mindste. Men allerbedst som jeg
gik, fik jeg en Fornemmelse, som om en tog
mig i Kardusen og væltede mig om paa Jorden.
I det samme faldt jeg i Søvn, og saa hørte og
saa’ jeg ikke mere. Det maa have været den
sovende Syge i egen Person, der kom og
overfaldt mig.«
»Ja, jeg havde ogsaa mit Hyre med at faa
dig vaagen,« sagde Antonov, medens han halede
sine Støvler paa. »Jeg puffede og sparkede til
dig, men lige meget hjalp det, du laa ligesom
en død Klods.«
»Naa, og du mente naturligvis, at jeg var
drukken,« bemærkede Velentschuk.
»Ja, saadan var der ogsaa en gammel Kone
hjemme,« fortalte Tschikin, »som laa og sov
oppe paa Ovnen to Aar i Træk. I Begyndelsen
halede og ruskede de i hende, for de troede, at
hun sov paa samme Manér som alle vi andre,
men til Slutningen opdagede de, at hun ikke
var til at faa vaagen. Ja, det er sikkert som
jeg siger, min rare Ven.«
»Hør, fortæl os engang, hvordan du
imponerede Bønderfolket, dengang du havde Orlov
hjem,« sagde Maksimov smilende og sendte mig
et Blik, der skulde sige: »Har De ikke Lyst til
at høre, hvad det dumme Menneske fortæller?«
»Jo, det gik meget nemt til,« svarede
Tschikin. »Ser du, først spurgte en af dem om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
