Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lød der i mit Indre to helt forskjellige Stemmer.
»Herre, modtag du min Sjæl!« sukkede den ene,
»Duk dig ikke, men sid strunk og smilende,
mens Kuglen farer forbi!« hviskede den anden,
og i det samme hørte jeg en uhyggelig Hvislen
lige over Hovedet paa os og et stærkt Klask
eller Bump nogle faa Skridt ud til Siden.
»Hvis jeg var en Napoleon eller en Frederik
den Store,« bemærkede Bolchov, idet han vendte
sig om imod mig med et fuldstændig roligt
Ansigt, »vilde jeg nu sige et eller andet bevinget
Ord.«
»Ja men det har De jo allerede gjort,«
sagde jeg, der kun med Møje kunde skjule den
Uro, hvori den nys overstaaede Fare havde
sat mig.
»Men til hvad Nytte? — Der er ingen, der
skriver op, hvad jeg har sagt.«
»Jo, det skal jeg nok — det lover jeg
Dem!«
»Aa, saa udsætter De mig kun for Kritik,«
sagde han smilende.
»Se til den Knægt!« brummede Antonov i
det samme bagved os. »Den kunde nær have
gjort Ulykker.«
Baade mine egne Forsøg paa at give den
Koldblodige, og Kaptejnens opstyltede Fraser
forekom mig med ét utaalelig dumme og flove
efter dette naturlige Udbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
