Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Da vi ryddede Skoven
- VIII
- IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drog os syngende og larmende forbi. I alle de
Forbidragendes Ansigter læste jeg kun Glæde og
Henrykkelse over, at Faren var overstaaet og
det nu gik hjemad, men vi, der skulde blive
tilbage, saa’ alt andet end fornøjede ud over saa
pludseligt at være bleven narrede for at komme
hjem.
IX.
Medens vi Artillerister endnu gik om vore
Kanoner og Heste, havde Fodfolket allerede sat
Geværerne sammen, tændt Baal og bygget sig
Hytter af Grene og Straa.
Mørket begyndte at falde paa; hen over
Himlen gled store graahvide Skyer, og Taagen,
der havde fortættet sig til en kold og fin
Støvregn, vædede Jorden og gjennemblødte
Soldaternes Kapper. Horisonten indsnævredes, og
sorte Skygger sænkede sig ned over vore
Hoveder. Trætheden, den Spænding, jeg havde
været i, Fugtigheden, som jeg følte gjennem
Støvlerne og ind under Halsbindet, og endelig
min knurrende Mave, satte mig i en trist og
tung Sindsstemning.
Jeg kunde ikke faa den stakkels Velentschuk
ud af mit Hoved, og alle mine Tanker drejede
sig om det beskedne og retskafne Liv, der
havde faaet saa pludselig en Afslutning. Hvor
rolig og fattet havde han ikke været, da han
beredte sig paa at drage bort! Men han havde
ogsaa levet for rent og ærligt, til at hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:37:18 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kavkasus/0045.html
