Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi var langt inde i en Passiar om vore
fælles Bekjendte i Moskva, da Bolchov under en
af disse Pavser, der kunne indtræde selv i den
livligste Samtale, saa’ hen paa mig med et Smil
og sagde:
»Kan De huske, hvad vi talte om i Morges?
Blev De ikke forbavset over, hvad jeg betroede
Dem?«
»Nej, hvorfor det? Men det forekommer
mig kun, at De er altfor oprigtig og
aabenhjærtig. Der gives jo dog Sandheder, som
man nødig drager frem.«
»Ja, jeg siger nu altid min Mening, og jeg
giver Dem mit Ord paa, at jeg vilde foretrække
et hvilketsomhelst Liv, selv det usleste og
elendigste, fremfor det, vi fører her.«
»Hvorfor tager De da ikke tilbage til
Rusland?«
»Hvorfor?« gjentog han. — »Fordi jeg ikke
kan vende tilbage, før jeg har faaet et Par
Ordener og er bleven Major.«
»Ja, men naar Tjenesten her nu ikke ligger
for Dem.«
»Saa maa jeg alligevel blive. I Rusland
lever man nemlig ogsaa i den Tro, at man blot
behøver at tage til Kavkasus for at blive
overdænget med Ordener og Belønninger. Enhver
der rejser herned og ikke henter sig mindst et
Par Dekorationer, bliver ligefrem betragtet som
en Umulighed, og nu har jeg været her næsten
i hele to Aar og er dog ikke en Smule videre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
