Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
»Ja værs’go, der er nok af den,« svarede
Shdanov.
»Det var vei om Dhargi, Landsmænd, at I
sad og snakkede,« henvendte Infanteristen sig
til Antonov.
»Ja, akkurat I« svarede denne.
Infanteristen rystede paa Hovedet, rynkede
Brynene og satte sig paa Hug ind imellem os
og hen foran Ilden. — »Ja, der var mange, som
gik nedenom og hjem ved Dhargi,«
bemærkede han.
»Hvorfor lod I ham ligge?« spurgte jeg
Antonov.
»Han kunde ikke holde det ud for Smerter
mere. Naar vi gjorde Holdt, var der ingen Ting
i Vejen, men saa snart vi kjørte med ham, skreg
han ynkeligt og bad og tiggede os om at lade
ham blive liggende. Naa, da Fjenden var tæt
inde paa Livet af os, og han alligevel ikke kunde
leve, saa tænkte Anoschenko — det hed vores
gamle Fyrværker — og jeg over Sagen og
besluttede at føje ham i hans Vilje. Da vi saa
kom til et stort, skyggefuldt Træ, lagde vi ham
hen under det med Hovedet op ad Stammen
og gav ham et Par Tvebakker dyppede i Vand
til at kvæge sig ved. Derpaa sagde vi alle
Farvel til ham og kjørte videre.«
»Sig mig, var han en flink Soldat?« spurgte
jeg-
»Aa, han var ligesom alle vi andre,«
svarede Shdanov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
