Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Razzia - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.89
Officer, der red inde mellem Kanonerne, nogle
Ord, hvis skingrende tyske Akcent lød som en
skærende Dissonans midt i den alvorsfulde
Stilhed. — »Artillerist! Gif mig Fyr!« skurrede det
i mit Øre, og i samme Nu raabte en lille Soldat
med ængstelig Røst: »Schevtschenko, rap dig
lidt! Løjtnanten vil have Fyr!«
Næsten hele Himlen var nu bedækket med
lange, mørkegraa Skyer, og kun hist og her
blinkede Stjærnerne frem mellem disse med et
blegt og mat Skjær. Maanen havde skjult sig
bag de mørke Bjærge, som man kunde skimte
i Horisonten til h’øjre, og kastede hen over
deres Tinder et svagt, skjælvende Halvlys, der
dannede en skarp Kontrast til det rugende
Mulm, der indhyllede deres Fod. Det var varmt,
og saa stille, at ikke et Græsstraa, ikke en Sky
bevægede sig. Et saadant Mørke herskede der,
at man ikke engang kunde skjelne de
allernærmeste Gjenstande. Ud til Siden af Vejen
bildte jeg mig ind at se snart sælsomt formede
Klipper, snart forunderlige Dyre- og
Menneskeskikkelser, men alle disse fantastiske Figurer
forvandlede sig til ganske almindelige Buske,
da jeg hørte Løvets sagte Susen og fornam det
kølige Pust af Duggen, der vejrede mig i Møde
fra Blade og Grene. Forude øjnede jeg en sort,
bølgende Mur og i en lille Afstand bag denne
nogle mørke Punkter, der dansede imellem
hverandre hen ad Landevejen. Det var Avantgardens
Rytteri og Generalen og hans Stab. Selv red
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
