Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Razzia - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io5
den samme som altid, men hvor mange forblive
fuldstændig naturlige i Farens Stund; en vil
synes roligere, en anden barskere og en tredje
muntrere end ellers. Paa Kaptejnens Ansigt
læste man derimod, at han var sig selv og ikke
en Smule andet.
Den Franskmand, som raabte ved Waterloo:
»La garde meurt,.mais elie ne se rend pas!« og
alle de andre galliske Helte, som har tait
mindeværdige historiske Ord, de var tapre, og deres
Veltalenhed i Farens Stund vil heller aldrig gaa
af Glemme, men imellem deres og Kaptejnens
Tapperhed er der den Forskjel, at han aldrig
kunde have udtalt saadanne bevingede Ord, thi
han vilde have frygtet for, at de skulde forringe
hans Daad, og betragtet dem som tomme
Fraser. Netop denne Mangel paa Ord er efter min
Mening et udmærket og ejendommeligt Træk i
Russernes Tapperhed, og desto mere maa det
derfor ærgre en, naar man hører vore unge
Officerer møde med hule franske Tirader, der
skulle-efterligne en svunden Tidsalders Chevalerie.
Pludselig lød der henne fra den Fløj af
Skyttekjæden, hvor den unge Fændrik laa med
sine Folk, et svagt og spredt Hurraraab, og da
jeg vendte Hovedet efter Lyden, saa’ jeg en
tyve, tredive Soldater, der med fældet Gevær
og foroverbøjede under Tornysterens Vægt satte
i kluntet Løb hen over den tunge, pløjede Mark.
Hvert Øjeblik snublede der en eller flere af
dem, men de blev dog alligevel ved at løbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
