Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
af Selvfølelse og Stolthed skal jeg sige Dem,
det er min Fejl ... — Hør, maa jeg ikke ligge
i Deres Telt i Nat, for jeg véd, at der vil blive
spillet hos Adjudanten lige til i Morgen tidlig.
Jeg kan jo sove paa Gulvet.«
Medens Nikita redte til ham og mig, gik
vi atter frem og tilbage foran Bænkene. Ja,
Guskov havde Ret i, at han ikke kunde taale
meget, for han dinglede saa stærkt, at han
havde ondt ved at holde Ligevægten. Første
Gang vi fjærnede os fra Lyset, lagde jeg Mærke
til, at han ganske sagte listede Tirubelsedlen,
som han indtil da standhaftig havde holdt
fremme, ned i sin Buxelomme. Jeg tav stadig,
men paa ham løb Munden hele Tiden, og han
gjentog den ene Gang efter den anden, at han
endnu kunde rejse sig, naar der biot var et
Menneske, som vilde tage sig af ham og vise
ham lidt Deltagelse og Sympathi.
Lige som vi skulde til at gaa ind i Teltet
for at lægge os til at sove, kom der pludselig
en Kanonkugle farende gjennem Luften og slog
ned i Jorden en halv Snes Alen fra os.
Skildvagten oppe paa Brystværnet forlod sin Post
og kom hen til mig.
»Han er lige inde paa Livet af os,« sagde
han. »Man kunde tydelig se Glimtet af Skuddet
hist ovre.«
»Jeg kommer vist til at vække Kaptejnen,«
sagde jeg og og saa’ hen paa Guskov.
Denne stod med Hovedet helt nede mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
