Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Ansigt lyste, Øjnene flammede, Næseborene
sitrede, og Læben løftede sig i et Smil. En
Gang imellem saa’ han sig om i Salen med et
Blik, der straalede af Stolthed over den Virkning,
hans Spil udøvede paa Tilhørerne, men én Gang,
da den, der akkompagnerede, anslog en fejl
Akkord, fik hans Ansigt pludseligt et mørkt og
lidende Udtryk. Han standsede midt i Spillet,
stampede i Gulvet og raabte vredt: .»Moll!
C—Molll« Pianisten rettede skyndsomt Fejlen,
og Albert spillede saa videre med lukkede Øjne
glemmende sig selv og hele Verden for de
Toner, han frembragte.
Alle i Salen vare betagne skjønt paa
forskjellig Maade. Den smukke Officer, der for
lidt siden havde væltet Albert, stod henne i et
Vindue, stirrede tankefuldt ned for sig og trak
Vejret dybt og tungt; de unge Piger sad tavse
langs Væggen smilende henrykt og nikkende
forstaaende til hinanden i deres Begejstring over
den dejlige Musik, og inde i Kabinettet, der
stødte op til Balsalen, laa en Herre, som havde
taget vei rigeligt til sig af Champagnen,
hen-strakt paa en Sofa og med Ansigtet ind mod
Væggen for ikke at røbe sin Bevægelse. Delesov
følte sig fuldstændig elektriseret af Musikken.
Det løb ham koldt ned ad Ryggen, det prikkede
ham som med fine Synaalespidser i Næse og
Svælg, og Taarerne randt ned ad hans Kinder.
Han søgte at holde dem tilbage, men forgjæves;
efterhaanden som han aftørrede dem, piblede der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
