Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i65
Hele hans Legeme sitrede, de blege Læber
pressede sig krampagtig sammen, og han saa’
ud, som om han var i en fuldstændig Extase.
Den sidste Tone forstummede. Albert
sænkede Violinen, løftede Hovedet med et Kast og
saa’ sig stolt og lykkelig om til alle Sider. Men
et Øjeblik efter faldt han atter sammmen, Øjnene
fik deres sædvanlige sløve Udtryk, og som
dreven af en pludselig Indskydelse gik han
derpaa med vaklende Skridt og sænket Hoved ind
i det næste Værelse.
III.
I Inde i Salen herskede der aandeløs
Tavs-hedl, ogsaa efter at Musikken var ophørt.
De fleste havde nok Lyst til at gaa af Vejen
for det stærke Indtryk, den havde frembragt
paa dem, men de formaaede det ikke og sad
derfor uden at sige et Ord, grebne af de Toner,
der endnu gjenlød i deres Indre.
»Ja, han spiller virkelig godt,« sagde saa
omsider Officeren henne i Vindusfordybningen.
»Godt? — Nej, vidunderlig dejligt!« sagde
Delesov og førte Lommetørklædet let hen over
sit Ansigt.
»Skal vi ikke bryde op, Klokken er mange!«
foreslog Herren, der for lidt siden havde ligget
inde paa Sofaen. »Men først mener jeg, at vi
burde foretage en lille Indsamling til Fordel for
ham, der har glædet os med sine skjønne Toner.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
