Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Døren gik op, og en Tjenestepige ståk sit
søvnige, gnavne Ansigt ud gjennem Aabningen.
»Nej, Fruen har sagt, at jeg ikke maa lukke
Dem ind!« raabte hun, saa snart hun opdagede
Albert, og smækkede Døren i lige for Næsen af
ham. Albert, der kunde høre Musikkens Toner
inde fra Balsalen, satte sig paa Trappen og
lænede Hovedet mod Væggen. Han lukkede
Øjnene, og i samme Nu var han igjen langt
inde i den Fantasiens Verden, som han lige nylig
havde forladt. »Ja, han er den lykkeligste og
bedste!« lød det atter ind i hans Øren, og
baade Dansemusikken og Klokkerne, der
ringede til Fromesse i den nærmeste Kirke, fortalte
ham det samme. »Jeg kunde dog nok have
Lyst til at høre, hvad Petrov videre har at sige,«
tænkte Albert, og vips! var han igjen inde i
den store oplyste Sal, men nu var det ham selv
og ikke Petrov, der stod paa Forhøjningen. Han
spillede paa sin Violin, og de Toner, han
frembragte, vare saa vidunderlig dejlige, at de
forekom ham næsten overjordiske. I det Fjærne
ringede Klokkerne, og deres Stemmer forenede
sig med Violinens Toner til en eneste mægtig
Røst, der fyldte hele Salen. »Ja, I ser ned paa
ham og foragter ham,« sagde den, »men han er
dog alligevel den lykkeligste og den bedste.«
Albert lagde i sin Begejstring Violinen og
rakte Armene op mod Himlen. Han følte sig
selv saa udmærket og staaende saa højt over
alle andre, at han knejsede med Hovedet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
