Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
være sandt — dat var ikke muligt, hun kunde
næsten ikke tro det: Aiberttne rattet sig op.
Jo — det var sandt — dat var saa. sandt, al
det var næsten det eneste, hun var sikker paa, og
alt det andre uar Logn og Digt — det var Legn,
at Oline havde været uskyldig ung Pige
nogen-gang og havde været den Oline, som hun havde
været gla’ i —,
Offentlig havde hun været, det var det
Eneste, som blev igjen af altsammen, og hun
kunde ikke faa det ud af Hndal sit, hun
»mutte tænke og gruble paa det bestandig,
bestandig. De Tankerne kunde hun ikke bli kvit
— ja kom hun bare u t saa, saa var hun vis paa,
det blev bedre, for da flk hun nok noc andel at
grublisere over. Men bun kunde da ikke gaa
ut med Striktnrklffl*, og Regnkaaben nei — det
skulde dra. ut det, Men dette holdt hun mest
paa at bli gæien af. Og det rare var. at det var
jo længe siden naa, og naa var Oline skikkelig
og gifL men endda! Og det Synet — aldrig,
aldrig kunde hun taa det ut nf Tankerne sine,
det var over to Aar siden. Husked dei? Ja, san
tydelig, som om det haddo vært den Dagen t
Dag, huskede hun det. Dot var endda Solskin.
Jo, det Synet var det, som hun huskede bedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
