Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 20 —
Gamla, Ku stod og stelte ved Ovnen og var fillet
og føl - hun sa’ det, og saa fik hun en ørefik.
for han havde sagt, han ikke vilde hare Olines
■Navn, set’ han.
Og nu — nu skulde det v*re som ingenting
igjen, nu skulde det væve, som det havde været brn
og vel bestandig nu, bare fordi at en gammel
Fyr vilde ha’ hende for sig sjæl aleine. Skikkelig
og gift — hvordan kunde Kun v®re skikkelig —
det, som var gjort, det var gjort, og skikkelig kunde
hun jo aldrig b\Y igjen. Det var jo ingen Sag da
— det var jo ingen Ting aa skrike sau fadt over
sig da, om de kunde bl i’ skikkelige igjen, hvad
Øie-blik som de selv vilde — men det var jo netop det, at
de suite sig til saa fælt, san de kunde aldrig bit’
rene igjen paa. nuert Sæt eller Vis, Men naa,
bare for det hun var gift med den gamle Stakkarn,
saa var de blet saa blide og snille mod hende
alle-sammen igjen, akkerat aom det aldrig havde v;erl
noe galt paatørde, Og de, som var væmt mod
hende i den Tiden, de var sart blide snm Smor
naa, naturligvis. Se bare piui Olsa — det var saa
fint med Venskapct, saa det vilde aldrig tn’ Slut.
Men det var jo sandt, at Oline sat godt i det
naa. NTei, naa var det ingen, som tænkte paa hende
jnerc _ var det ikke ntssden, som dem var mye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
