Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 33 —
»Nel, dal ar noe andet«, svarte han med svag,
haes Stemme.
Hun saa op — hvor tydelig det lille
gjennem-sigtige Ansigtet kom frem der borta nu, da Solen
lyste op i hele Vrera Iset, men Ansigtet blev lige
blegt, endda Solen lyste op i hele Værelset og
kastede et gyldent Skjær op paa det — gyldent
og varmt Og straalende — Ansigtet blev lige
blegt og koldt — tydelig kunde hon se
altsammen — hun havde ikke set det saa tydelig i hele
Vinter — selv de blaa Aarerne £ Tindingerne
saa hun, og der, hvor det banked anstrængt
udenpå«. Halsen. Ja, nu saa hun det — det var gaat
fort nero ver Makke med n Edvard 1 Vinter.
Solen holdt sig paa Himlen hele Dagen og
næste Dag ogsaa,
Albertina sad og sydde paa tvantebaandene
og rev ud Traaklotraadene bagefter. — En fort
Skygge havde passeret Halvgardinet — et fort
Bank paa Doren —
■»Jossal«
Goddag — noit dig aa. ta’ paa dig naa,
Tina, aa kom med ut — det er saa deillgtVeir
saa — har jeg ikke fiffet op Kjolen min Hot,
og maa jeg by dig den LøitnantenN — Den lille
forte Person med den spidse Opnæsen og de store
Kfolift: AHjrrfcmii. I!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
