Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 70 -
den faldt nedover Hyggen, Saa tog hun det lange,
tykke, brune Haaret ug vifre.de .det om Htianden
opover Haghodet og ia* det tilsidst oppau Tssen
og fæstede det Jer med Haarn nålene, Saa bar
det bortom Oline.
»Fanr jeg luane Kegnkaaben f*
■■Ja værsgo — du er mye ute naa* — hun
smilte i Uuraab ningen, da hun lukknd den efter
hende.
Det var lyst og næsten Trængsel paa
Før-taugct paa Karl Johan. Hun gik op til
Univcr-sltetsuhret, li vor hun snudde efter at ha set paa
Klokken og gik nedover igjen og modte de samme
Ansigter og Hatter og Kaaber. Ved Posthuset
sntidde hun igjen og gik opover og modto do
samme Mennesker bestandig. Det blev lidt
mørkere. Hun snudde ved Universitetsuhret igjen
og gili nedover — og gjorde Turen ti! Post
hushjørnet engang ti] og opover igjen. Det blev
morkere, næsten Tusmørke. Der var jo ingen,
som giodde paa hende slig som ellers — de tog
hende tor en fin Dame, men nu maatte hun vist
ikke gaa. længer slig op og ned, for det gik nok
ikke an alene og i Mørke. Det skulde være
sidste Gang, da hun nu snudde ved Uhrel og gik
nedover, nu vilde hun hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
