- Project Runeberg -  Percival Keene /
8

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8
At mor i de her omhandlede forhold la stor karakterstyrke
for dagen, deri vil alle være enige. Hun var blit paatvunget
sin forening med en mand, hvem hun saa ned paa og i enhver
henseende følte sig overlegen. Det var skedd for hendes gode
navns skyld, og sandt nok, hun hadde iforveien feilet, men
omstændigheterne herunder hadde ogsaa sammensvoret sig mot
hende. Det var i sandhet intet at forbauses over, om hun i
sin fortvilelse over stillingens hele haabløshet endte med at gi
sit samtykke til dette egteskap, da sløret faldt fra hendes øine
for al den hovmodige egenkjærlighet hos en mand, hvem hun
hadde skjænket saa meget, og som nu ikke rødmet ved at
foreslaa hende denne utvei av den skandale, som truet med
at reise sig fra deres fortrolighet. Efter først at ha mistet alt
som for hende hadde værd, hvad agtet hun siden paa frem
tiden? For hende betød dette bare et offer mere, endnu et
vidnesbyrd om sin egen, lydige underkastelse.
Hvor mange kvinder skulde imidlertid magtet til den grad
som mor at erobre sig sin samfundsposition tilbake? Hadde
hun ikke i ett og alt været saa beslutsom, hadde hun samtykket
i at folge med sin mand til kasernen for der at blande sig med
alle de andre soldaterkoner, skulde hun ogsaa gradvis være
sunket ned til deres samfundstrin; men det var hertil, hun
haardnakket sa nei. Til denne omgang var det, manden natur
lig straks faldt tilbake nu, mens min mor — efterat hun først
hadde viklet sig ut av trældomsbaandet — hævet sig til en
samfundsplads, som — endog forutsat at den ikke hadde sikret
hende andet og mere end høflighet og beskyttelse — under
alle omstændigheter ydet hende et sikkert vern mot forhaanelse
og slet behandling.
Dette var sakernes stilling, dengang jeg var naadd til den
respektindgydende seksaarsalder. En egte liten skøiergut med
et pudsig opsyn, forkjælet av officererne og saa fuld av gale
streker som bare tænkes kunde. Mors forretning var imidlertid
tat saaledes til i omfang, at hun fra omkring et aar tilbake fra
nu av hadde fundet det nødvendig at faa nogen til at bistaa
sig bak disken, hvorfor hun hadde bestemt sig for at be sin
søster Amelia om at komme og slåa sig ned hos hende.
Hertil var imidlertid morens samtykke nødvendig. Min bedste
mor hadde endnu aldrig set til mor helt siden et sammenstøt,
de hadde hat paa Madeline Hall kort ovenpaa mors giftermaal
med sin marinesoldat. Dog hadde de nu, i det allersidste,
vekslet brever. Min mor, som hadde været i besiddelse av for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free