Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Imidlertid blev endelig Hs. Majestæts skib ~Calliope" rap
portert fuldt bemandet og færdig at stikke tilsjøs, hvorfor kap
tein Delmar en dag indfandt sig hos os paa avskedsvisit. Og
saasom de vidnesbyrd, jeg nu hadde med fra skolen, var gode
nok allesammen, fik jeg ved denne anledning for første gang
fra kapteinen et spørsmaal om, hvorvidt jeg kunde ha lyst til
at bli sjømand? Jeg hadde allerede iforveien fra kaptein
Bridgeman’s side faat et vink om ikke at si nei til nogetslags
godt tilbud fra den velbaarne kaptein Delmar, hvorfor jeg svarte,
at det kunde jeg nok. Hertil svarte atter kapteinen, at om jeg
bare nu fortsatte med at passe min undervisning, vilde han om
et aarstid fra nu av ta mig med ombord paa sin fregat.
Saa klappet han mig paa hodet, glernte at gi mig en halv
krone, vekslet haandtryk med mor og tante Milly og forlot
huset, fulgt av sin middy, Tommy Dott, — med hvem jeg i
mellemtiden var blit perlevenner, — og som nu snudde sig og
tilnikket og tilflirte mig sit farvel.
Bedstemor hadde under kaptein Delmars ophold i byen fun
det anledningen passende for sig seiv til at avlægge gamle be
kjendte paa Madeline Hall et besøk. Heller ikke hun syntes
— for en eller anden aarsaks skyld — at like manden mere
end som saa. Snarere tvertom. Da han atter var vel tilsjøs,
vendte hun tilbake for at indta sin vante plads med det evinde
lige hækletøi i lænestolen inde i bakværelset til butikken.
Det aar av min tilværelse, som velbaarne kaptein Delmar
hadde snakket om, gled hurtig tilende. jeg var nu en tætbyg
get, modig maur paa snart de tretten, vel utrustet til det sjø
mandsliv, som jeg allerede ansaa mig bestemt for. Min læng
sel efter at faa forlate skolen blev for hver dag mere bræn
dende, og jeg bare undret mig over, at vi ingenting hørte fra
kapteinen, da vi istedet mottok nyheter fra en helt anden kant.
Det var en morgen, at kaptein Bridgeman traadte ind til os,
adskillig tidligere end ellers og med et for anledningen anlagt,
høitidelig ansigt. Jeg var endnu ikke kommet avsted til skolen
og styrtet straks hen til ham, men han viste mig tilbake og sa,
at han maatte se min mor øiebiikkelig, da han kom med yderst
vigtige nyheter til hende.
Med den besked løp jeg ind til mor, som straks bad kap
tein Bridgeman træ ind i dagligstuen. Og som hun ingen
anelse eiet om hans ærendes natur, beordret hun tante Milly
og mig ut i butikken. Der ventet vi nogen minutter, til kap
tein Bridgeman atter kom tilsyne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
