Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
lig fort, slik som’n blaaser alt. Saa vi kan likesaa gjerne be
vort fadervor straks, beggeto, min unge herre."
Kunde vi ikke heller prøve paa at faa op et seil, eller ro
os iland nogetsteds?" spurte jeg. ~Og heller be vort fadervor
siden?"
~Vel talt, du vesle hanekyllingen," svarte kvindfolket. ~Der
turde blit en fin officer av Dere, var Dere nu saasandt blit
spart. Men saapas er idetmindste sikkert," la hun til, ~at med
aarerne utretter vi ingenting i sjøgang som denne. Og hvad
det angaar at sætte seil, hossen skulde vi to vel faa masten
reist og rigget op, slik som hun hugger og kaster sig, baaten,
i sjøgangen nu? For hadde vi bare det iorden og seilet sått,
tror jeg nok, jeg skulde klare styringen, helst om veiret gav
sig litt ogsaa. Men med denne vindstyrken her og med det
slags strøm og næsesjø, vil der nok trænges ældre og sterkere
næver end baade Deres og mine til at holde i rorkulten
med."
Jo, det var nok mulig; men hvad gjorde vi saa?
~Vi har ikke and’t at gjøre end at bli sittende ganske rolig,
gi os lykken ivold og holde baaten læns, saalænge vi orker,"
svarte hun. ~Og forresten graate og folde vore hænder, eller
æte kaker og hvetebrød og røkesild og hvad baaten forresten
av spiselig maatte indeholde."
~Om vi først øste baaten?" sa jeg. ~Den er halvfuld av
vand allerede, som De ser. Saa faar vi os siden litt at spise,
for jeg føler mig alt baade suiten og forfrossen. Og dernæst
kan vi jo likesaa gjerne be vort fadervor?"
~Rigtig! Og hør her: Vi vil ha os litt at drikke ogsaa.
Jeg har en draape med til Jim; jeg fik den bare ikke bragt
ombord. Jeg hadde lovet ham denne vesle draapen, stakkars
gut, men gjemme paa’n nu skulde ikke tjene til no’nslags nytte
mere allikevel, eftersom jeg regner paa, at vi begge er gaat
til krabberne før daggry."
Dermed hentet det unge fruentimmer frem fra et skjulested
hos sig seiv en med whisky fyldt svineblære, som hun nu
løste mulebaandet paa, hvorpaa hun av indholdet heldte en
slump ut i en melkemugge. Hun tok sig først en slurk seiv
og rakte derpaa muggen over mot mig. Men som brændevin
overhodet bød mig imot, sa jeg nei tak og viste den fra mig.
~Tak, ikke nu akkurat; siden kanhænde!"
Vi var imidlertid av vind og strøm i forening ført ret til
sjøs fra ankerpladsen ved Spithead. Sjøen gik voldsomt høi og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
