Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
fruentimmer, som under de omstændigheter gik hen og dråk
sig fuld, saa hun blev til ingensomhelst hjælp for mig.
Det lykkedes mig endelig at faa baaten lænset for det meste
av vandet; et arbeide som sandelig ikke var av de letteste,
naar man vil erindre, at den herunder atter faldt av med bred
siden mot sjøen, og derfor uavbrutt tok ind nye sjøskvæt fra
luvart, mens jeg øste til læ. Atter sat jeg imidlertid ved roret
og fik ny styring paa baaten. Slik holdt jeg det gaaende for
læns endnu et par timers tid, da regnet begyndte likefrem at
fosse ned og uveiret tok til værre end nogensinde. Men disse
Portsmouthske skuddermandsbaater hører til de mest sjødygtige
i sit slags, og dette viste sig allerbedst ved denne anledning.
Allikevel var den stilling, jeg her befandt mig i, litt for meget
for en gutunge mellern de fjorten og femten. Tænderne klap
ret av kulde i munden paa mig, jeg var dyvaat helt ind til
skindet, og mørket omkring mig var uigjennemtrængelig, mens
de fraadende hvite bølgekammer, som de krummet sig og brøt
sig mot baatens sider og skvætgang, var det eneste, jeg var
istand til at se.
Der var øieblikker nu, hvori jeg fortvilte og ventet paa
døden i det næste. Men saa kom mit freidige unge livsmod
mig atter tilhjælp og tændte atter haabet i mig. Om faa timer
bare vilde det endelig lysne av dag og, — aa, Herregud! —
hvor mine øiner stirret længselsfuldt ut efter det første skimt
av denne! Jeg visste, det gjaldt at holde baaten støtt for vinden,
°g Jeg gjorde det. Men samtidig var sjøgangen værre end
nogensinde, og strømmen var dertil kantret med endnu mere
oprøjt hav som følge herav end før, hvorfor sjøerne nu uavlade
lig vasket ind i baaten.
Atter forlot jeg roret og gav mig til at øse. Jeg var nu
saa stør og stivfrossen, at selve anstrengelsen hermed virket
oplivende paa mig. Jeg gjorde ogsaa et forsøk men forgjæves
paa at faa liv i fruentimmeret. Jeg lette efter brændevinsblæren
og fandt den inde paa brystet hos hende, mere end halvtømt.
Nu tok jeg mig seiv en ganske god slurk av den og kjendte,
hvor det varmet og hvor mod og livskraft vendte tilbake hos
mig. Saa spiste jeg litt og satte mig atter tilrors for at vente
paa det kommende dagslys.
Og endelig meldte det sig langsomt, — aa, hvor langsomt!
Men komme gjorde det allikevel, og jeg følte mig næsten lykke
lig. Der er slik rædsel ved en livsfare, naar den ovenikjøpet
er orngit av sort mørke! Jeg hadde en fornemmelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
