Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Der gik atter flere timer hen, og ved middagstider, — saa
vidt jeg derom kunde dømme, — kantret strømmen atter, mens
vinden stadig stilnet mere og mere av, saa der nu var liten
eller ingen sjøgang at snakke om. Det faldt mig ind, at som
baaten nu laa saa temmelig støtt i vandet, maatte det muligvis
la sig gjøre at faa masten reist og seilene sat. Jeg gjorde et
nyt og nu mere alvorlig forsøk end tidligere paa at faa min
ledsagerske vækket, og efter endel, — ikke særlig artige
forsøk herpaa, lykkedes det mig endelig at faa liv i hende.
~Nei, vær bare rolig, Jim," mumlet hun, fremdeles med
øinene lukket; ~klokken er ikke fem endda."
Endnu etpar tre spark, og hun snudde paa sig og stirret
vildt omkring sig. Saa reiste hun sig saavidt og begyndte at
gni sig i øinene, til endelig hukommelsen om, hvad der var
hændt, vendte tilbake hos hende. Hun satte i et skrik og slog
sine hænder for ansigtet.
~Jeg trodde det altsammen var en drøm," sa hun, ~og agtet
at fortælle om det til Jim ved frokosten. Men desværre," la
hun bedrøvet til, ~det er nok altsammen sandt som . . . som
selve evangeliet! Hvad skal der bli av mig? Vi er fortapt,
fortapt, fortapt!"
„Aldeles ikke", svarte jeg; ~men ganske visst vilde vi været
det, om jeg hadde drukket mig likesaa fuld nu inat, som De
gjorde. Jeg har hat stræv nok, kan jeg fortælle Dem, med at
holde baaten oven vande."
«Jojojo", sa det unge fruentimmer hertil, idet hun reiste sig
helt op og derpaa tok plads paa agtertoften tvers overfor mig.
~Gud tilgi mig, arme vrak, som jeg er! Hvad skal Jim tænke,
og hvad vil’n komme til aa si, naar som’n faar se den fineste
staskysen min i saan en tilstand?"
~Er De da saa viss paa, at De kommer til at møtes med
Jim nogensinde mere, eller mere vil faa bruk for den kysen
Deres?" spurte jeg.
~Det har Dere ret i," svarte hun. ~Skal én først nedenom,
kan det jo være saa temmelig ett fett med stasen. Men hvor
er vi nu? Vet Dere det?"
~Jeg skimter saavidt land derborte," svarte jeg og pekte
agterover. ~Og som sjøgangen har lagt sig nu, tænkte jeg, vi
kunde faa masten reist og seil sat til."
Det unge fruentimmer reiste sig.
nJo", nikket hun; ~nu lar det sig altid gjøre, tænker jeg.
En forskjel var det her igaarkveld under al den stampingen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
