Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
er det i endnu høiere grad end andre, ikke saa meget av med
født egoisme, som fordi denne blir tilført saa rikehg næring hos
dem av deres omgivelser. Det faldt let nok at saare denne
mands selvfølelse, mens han var hævet over at la sig fange av
plump smiger. Jeg tror for fuldt alvor, at den person ombord
hos os for hvem han hadde mindst agtelse, var den næsegruse
mr. Culpepper. Og dermed har De mit billede av velbaarne
kaptein Delmar.
Mr Hippesley, vor førsteløitnant, var en bredskuldret, plumpt
utseende herremand, som gjorde langt mere indtryk av at kunne
være en av skibets underofficerer end næstkommanderende om
bord Sjømand, det var han fra top til taa, og dertil en ganske
godslig natur for en førsteløitnant at være. Det eneste, som
hos ham trængtes, var at man lot ham gi sin øieblikkelige op
brusning frit avløp gjennem den sikkerhetsventil, han besad i sin
mund. Gjorde man ikke det, vilde en eksplosion bh det uund
gaaelige resultat av denne forsømmelse.
Han var i ett og alt, hvad vi kalder en skibspapa. Det vil
si at han meget sjelden satte sin fot iland, og gjorde han det,
viste han tydelig nok, at han hadde hastverk med atter at
komme ombord. Uten at indlate sig paa fortrolighet, stod han
paa en god fot med sine medofficerer og var den persomncerte
respekt overfor sin kaptein. Der fandtes i hele tjenesten neppe
en officer, som bedre end mr. Hippesley kunde ha passet kap
tein Delmar. Ganske visst hændte det, at han kunde knurre
over ikke at bli forfremmet, mens tingen i det store hele tat
i virkeligheten lot til at være ham saa temmelig likegyldig.
Hos besætningen stod han høit, som tilfældet altid blir med
den, som er at stole paa, hvilke særheter han kan lide av
forresten. For en skibsbesætning findes der intet værre og
übehageligere til end at seile under en mand, om hvem de
aldrig vet, ~hvor de har ham".
Anden- og tredjeløitnant, mr. Percival og mr. Weymiss, var
begge unge mænd av god familie, hvem en ganske let fortro
lighet vis a vis deres kaptein blev tillatt. De var desuten pene,
dannede mennesker, flinke sjømænd og venlige mot sine under
ordnede.
Min avsky ombord var og blev vor proviantforvalter, mr.
Culpepper, denne smudsige, bukkende og skrapende øretuter.
Saa har jeg endelig her bare mine egne messekamerater at
nævne, alle av god familie, paa Tommy Dott nær, som var søn
av en underofficer, og mr. Green, hvis far var skomaker i Lon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
