- Project Runeberg -  Percival Keene /
97

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97
ha en masse frygtelige ugjerninger paa sin samvittighet og var
hele handelsflaatens skræk. Vore ordrer lød paa at gaa nord
over og holde det krydsende ved Jomfruøerne, som var det
farvand, hvor sjørøveren sidst skulde være set.
En tre ukers tid efter vor avseiling blev av utkiksmanden
i fortoppen to fremmede seilere rapportert. Jeg blev som
signal-middy sendt tilveirs for at ta dem nærmere i øiesyn og
fandt, at de var skonnerter beggeto, som hadde lagt bi jevnsides,
og den ene av dem av et yderst mistænkelig utseende. Alle
seil blev øieblikkelig hos os sat til for jagt paa dem, og vi
hadde allerede nærmet os dem paa tre kvartmils avstand, da
det ene av fartøierne, — og dette tydeligvis den av os efter
stræbte sjørøver, — satte seil, mens det andet fremdeles blev
liggende bi.
Idet vi passerte dette sidste, om hvilket vi antok for givet,
at det var et handelsfartøi, som sjørøveren hadde været ifærd med
at plyndre, blev der av vor kaptein git ordre om, at en av
laaringsbaatene skulde fires, med en midshipman og mandskap,
for at ta skonnerten i besiddelse. Folkene sat allerede alle
sammen i baaten, mens vedkommende midshipman var gaat
ned efter sin kikkert, eller hvad det nu kunde være; men som
det her igrunden bare gjaldt om med et snarblik at overbevise
sig om, hvad det var for fartøi dette, mens hovedsaken frem
deles blev at indhente sjørøveren, beordret mr. Hippesley —
for derved at raade bot paa den forsinkelse, som var foraarsaket
ved den anden midshipmans søleri, — mig til at gaa i baaten
i hans sted og, saasnart jeg vel var ombord paa skonnerten,
sætte seil og følge fregatten i kjølvandet.
~Han er endnu for ung, mr. Hippesley, er han ikke?" be
merket kapteinen til sin næstkommanderendes ordre.
„Skulde stole mere paa ham, sir, end paa mange ældre,"
svarte hertil mr. Hippesley. «Spring i baaten, mr. Keene."
Og ned jumpet jeg med min kikkert i haanden :
~La gaa! ... Huk løs og sæt fra, gutter!" Og bort drev vi
fra fregatten, mens denne skummet videre paa sin jagt efter
sjørøverskonnerten, og vi seiv hadde at ro ombord paa den
anden skonnert.
Snart efter la vi ind til siden av denne og opdaget, at der
ikke fandtes en levende sjæl ombord. Hvor der var blit av
besætningen, om den var myrdet eller ikke, var det os umulig
at si, men paa dækket saaes der nogen faa draaper blod.
Marrvat: Percival Keene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free