Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
fik snart folk i mængdevis, og jeg har nu saa fint et mandskap
ombord, som nogensinde har slitt et skibsdæk."
~Hvor længe er det nu, siden De tok skonnerten i besid-
delse?" spurte jeg.
~Otte eller ni maaneder, hvori jeg ingen har spart, dig
fraregnet. Den sedvanlige dødsmaate er drukning; men er det
en slavehandler, som kommer i min vei . . . godt, saa vet du,
hvad der fandt sted igaar?"
Jeg svarte hertil ingenting først, men endelig sa jeg:
Jeg forundrer mig aldeles ikke over Deres had til de hvite
og til amerikanerne først og fremst. Og hvad angaar Deres
maate at utføre deres hevn paa overfor slavehandlerne, for
færdelig som den er, har jeg allikevel vanskelig for at føle
medynk med dem. Men i Deres krig mot den hvite race i
almindelighet, sir, tillat mig den indvending, at De herunder
ogsaa kommer til at myrde Deres egne venner, som har gjort
og gjør, hvad de magter for at faa en ende paa slavehandelen.
Endog i Amerika er der mange motstandere av slaveriet."
~Her at skille den ene fra den anden er umulig," svarte
kapteinen mig.
~Hvad heter De?" spurte jeg eftertænksomt.
~Hvorfor spør du mig om det? Men du kan gjerne faa
det at vite; la det bare bli kjendt! Jeg er James Vincent."
~Naa, men si mig, sæt, at De støtte paa en overlegen
motstander, hvad vilde De gjøre da?"
„ Stikke av, om mulig; hvis ikke, slaas!"
~Men De kunde bli tat tilfange, og i saa tilfælde
„Aldrig, gut, — aldrig!"
,,Naa, men som De altsaa nu har gjort en begyndelse ved
at skaane mig, haaber jeg, at De ogsaa vil skaane andre?"
~Jeg vet seiv ikke, hvorfor jeg sparte dig. Hadde du lagt
mindste dødsfrygt for dagen, vilde det ikke være skedd; men
jeg følte, at du brydde dig ikke større om det. Jeg antar, det
var av den grund."
En ti dages tid senere omtrent rundet vi østkysten av Kuba
og løp ind i Rendezvous-bugten, som den av sjørøverne var
døpt. Bugten var meget trang og fuldstændig indestængt og
det omgivende land til alle sider saa høitragende, at vore maste
topper umulig skulde kunne sees fra sjøen av. Til landsiden
endte bugten i en dyp fjeldkløft, hvorfra fjeldene steg næsten
lodret op til begge sider. En eneste, smal fotsti, som bare var
kjendt av sjørøverne, var al den adgang, man fra landet inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
