Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
fast til en liten busk, som skjøt sig ut fra fjeldvæggen, gav den
efter, og jeg tumlet og styrtet nedover i en ganske betydelig
dybde mellem denne fjeldvæg og en anden ret overfor.
Jeg var ikke kommet nævneværdig tilskade og stod snart
atter paa mine ben. Og som jeg nu stirret op og omkring mig,
gjorde jeg -den opdagelse, at det var i en trang passage mellem
klipperne, som førte baade frem og tilbake, jeg befandt mig;
det var, med andre ord, i selve det hemmelige fjeldpas, jeg
var tumlet ned, det samme som jeg hadde gaat paa jagt efter.
Straalende fornøiet over denne opdagelse fortsatte jeg min
vandring med nyt mod og befandt mig en halv times tid senere
helt paa den motsatte side av det bakkedrag, som fjeldkløften
var dannet av, og kunde herfrå se ut over en stor strækning
av det indre av øen. Træt og utaset som jeg var, satte jeg
mig ned for at hvile og samle ny kræfter, før jeg atter fort
satte min vei.
Endelig er jeg fri, jublet jeg, mens mine tanker vandret
tilbake til min mor, til fregatten, til kaptein Delmar, til Bob
Cross og alle de andre. Snart skal jeg atter træffe dem alle
sammen, tænkte jeg, og for en historie jeg da vil ha at for
tælle dem!
Alt dette dvælte jeg ved, mens jeg hvilte ut og atter fik
mit aandedræt iorden. Saa mente jeg, det var saa godt, jeg
tok fat paa min vandring.
Jeg hadde imidlertid neppe tilbakelagt mere end etpar
hundrede skridt, da det forekom mig, jeg hørte en støi som av
nogen, som nærmet sig. Jeg la øret til og følte mig nu over
bevist om, at saa var tilfældet, og likeledes hørte jeg nu det
dype glam av en hund. Den første støi tiltok hurtig i styrke
og skrev sig fra nogen, som med magt brøt sig vei gjennem
kratskogen, som hele fjeldskraaningen her var overgrodd av.
Bare et minut efter saa jeg en mand komme styrtende
skraaningen opover og ret imøte med mig. Idet han nærmet
sig, skulde jeg svoret paa, at det var min egen negerkaptein.
I snaue tyve skridts avstand fra mig saa jeg i det samme denne
mand snu sig rundt og svinge en sabel i luften, samtidig som
tre svære bæster av blodhunder styrtet løs paa ham. Den
ene av hundene faldt for et sabelhugg, mens de to andre alle
rede røk i strupen paa manden og rev ham til marken, hvor de
holdt ham nede — hans kjæmpekræfter og voldsomme mot
stand tiltrods.
Jeg erindret mig mine pistoler. Jeg spændte dem, styrtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
