Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
bedste ønsker for ham i hans elskovsplaner, mens jeg seiv
drog avsted til Chatham for at hilse paa mor. Jeg hadde alle
planer for min optræden hjemme paa forhaand færdige; jeg var
ingen gutunge længer, men en voksen mand, i tænkning som
i ydre.
Jeg skyndte mig ved min fremkomst til det hus, som jeg
ved mit foregaaende besøk i hjemmet paa saa mystisk en maate
var forsvundet fra. Min mor kastet sig i mine armer, kysset
mig og beskuet mig derpaa med glad overraskelse. Tre og et
halvt aars fråvær hadde ogsaa — i hendes øine — helt for
vandlet mig. I hendes forestillinger var jeg fremdeles vedblit
at være den vesle guttepjaakken, som hun med saa mange ang
stens taarer hadde overlatt i Bob Cross’s hænder. Mine mange
senere, farefulde oplevelser, saavel som den hæderlige omtale,
jeg i Gazetten erholdt for mod og pligtopfyldelse, det ene som
det andet kjendte hun til og var stolt av mig, likesom hun tyde
ligvis ogsaa var blit ønsket tillykke med min karriere. Ogsaa
bedstemor, som nu var begyndt at se svært gammel ut, slog en
mildere tone an, og jeg var forstandig nok til at ta imot den
utrakte haand med den størst mulige elskværdighet i mit eget
væsen likeoverfor hende. Tante Milly og kaptein Bridgeman
var henrykte ved gjensynet, og i mine to, meget unge kusiner
— om hvis ankomst til verden jeg hadde faat behørig under
retning — fandt jeg etpar nydelige smaapiker. Mor, saa jeg,
hadde nu to damer til hjælp i butikken, likesom den større stil
i alting tydet paa forretningens stadige fremgang og blomstring,
Efterat den første gjensynsrus var overstaat, var det at merke
paa mor, at hun agtet sig til at ta sin gamle myndighet over
mig tilbake; men det mente jeg, skulde vi bli to om. Under
en samtale paa tomandshaand, som jeg hadde med hende, grep
jeg anledningen til at komme ind paa spørsmaalet kaptein Delmar
og sa hende med erigang like ut, at jeg visste at han var min
far, og at jeg hadde hans egen underskrift paa det. Mor for
søkte først med benegtelser, men fik derpaa den hele sandhet
om brevet, jeg hadde nappet, at vite, og det gav hun sig paa.
Til en begyndelse var jo dette et haardt slag for hendes
kvindelige selvfølelse, som man nok forstaar? Siden derimot
forte det bare til desto bedre forstaaelse mellem os. Jeg for
take hende dernæst aldeles uforbeholdent om kaptein Delmars
optræden overfor mig, om hvorledes han systematisk la skjul
paa sine sande følelser, mens han i virkeligheten holdt oprigtig
av mig og var stolt av mig. Jeg redegjorde for den fremgangs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
