Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
optat med et hækletøi, mens hun hadde en anden, næsten
likesaa gammel dame paa en lav stol ved siden av sig.
Jeg gik raskt frem mot hds. naade, som hilste paa mig med
en hodebøining. uten at reise sig fra sin plads, og derpaa be
tragtet mig gjennem sine briller. Hun var virkelig idealet av
en vakker gammel dame. Det sølvhvite håar med skill i
midten ståk saavidt frem under hendes klare blondekappe.
Hun var i sort silke, med et snehvitt forklæ og lornmetørkiæ,
og alting hos hende aandet en fin og fornem værdighet, som
gjorde, at man uvilkaarlig kom til at bøie sig i ærbødighet
straks, ved allerførste blik paa hende. Idet jeg nærmet mig
for at ta plads paa den stol, hun bød mig, gjorde den anden,
— tydeligvis hds. naades selskapsdame eller noget lignende, -
en bevægelse for at reise sig, men blev stanset heri.
„Velkommen, kaptein Keene," sa miss Delmar først, hen
vendt til mig, men derpaa: ~Nei, bli bare sittende, mit barn;
der findes ingen nødvendighet for, at du gaar din vei."
Jeg hadde min møie med ikke at smile ved saaledes at høre
en dame, som under alle omstændigheter maatte ha passert de
seksti, om ikke mere, bli tiltalt som ~mit barn" ; men for
klaringen hertil laa i, at denne anden faktisk allerede som bare
jentungen var kommet i frøkenens tjeneste, som kammerpike
dengang, og siden efterhaanden var forfremmet til en ydmyg
selskapsdames mere betrodde stilling.
Hvad velbaarne frøken Delmar angik, blev det mig meget
snart av hendes egne læber fortalt, at hun nu var opimot de
syvogotti, men ved god helbred fremdeles og i fuld besiddelse av
sine aandsevner. Det var derfor kanske ikke saa rart allike
vel, om hun hadde fortsat med at betragte den anden som den
ungdom, hun virkelig var, dengang hun kom i hendes tjeneste.
Sikkert var det idetmindste, at den gamle dame, — med fuld
stændig forglemmelse av de mellemliggende halvhundrede aar
— fremdeles betragtet miss. Phillis som et barn alene og be
handlet hende derefter. Hun var en rneget snakkesalig dame
og meget artig imot mig, og da vor konversation hurtig gled
ind paa kapitlet lord de Versely, om hvem jeg uttalte mig i de
varmeste uttryk for taknemmelighet og beundring, lyktes det
mig snart at erobre mig en plads i den gamle dames bevaa
genhet. Lordens yngre bror hadde forsømt hende og kom ikke
paa tale, undtagen med en beklagelse av, at lord de Versely
seiv skulde være barnløs, saa titelen dermed kom til at gaa
over paa broren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
