Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
sioner, som tronet agterut i en møtende lystseiler og i en dragt
av himmelblaa silke.
~Nei, men se paa hende!" brast det mig ut av munden.
~Men vent litt," la jeg til; ~det forekommer mig bestemt, jeg
skal ha set det ansigt tidligere?"
~Han, den fortørkede skaldepande ved siden av hende er
hendes mand," forklarte min vert, med en tilføielse om at det
ogsaa var ham, som var yachtens eier, og at han var en irsk
major o’Flenn, mens hans hustru nok var datter av en, nu
avdød, velholden tidligere proviantforvalter.
Dermed gik straks et lys op for mig.
Javisst," svarte jeg; — ~mr. Culpepper!"
~Culpepper hét han ganske rigtig!"
~Arme major," tænkte jeg ved mig seiv og maatte uvilkaar-
lig i erindringen vende tilbake til mit ophold dengang som ny
bakt midshipman i det Culpepperske hus. Men dermed droges
ogsaa mine tanker over paa Bob Cross og derigjennem atter
over til det løfte, jeg i anledning av hans bryllup hadde git
ham.
Et tilsagn som før var gaat mig av minde, helt til dette
øieblik, og bryllupet skulde staa om bare to dage fra nu! I
stilhet bragte jeg uvilkaarlig den spinkle major og hans kjæmpe
kvinde min tak for den tjeneste, de her — om ogsaa sig seiv
uavvidende — hadde vist mig ved at ruske op i min hu
kommelse.
XVII.
Ræd for, at han i den nuværende kaptein paa Circe skulde
kunne gjenkjende den foregivne skibsmægler, hadde jeg til nu
ikke avlagt gamle Waghorn noget besøk. Som etslags erstat
ning av naturen for det tap, de heri har litt, er gjerne hos
blinde de øvrige sanser desto mere skjærpede.
Jeg blev jo stadig litt klokere med alderen og kunde der
med ikke undgaa at lægge merke til de übehageligheter, som
altid hadde fulgt haand i haand med de puds og skøierstreker,
jeg som midshipman ikke bare hadde hat min herlige moro av,
men ogsaa fundet fuldt i sin orden. Ja, om det saa var i et
tilfælde som nærværende, hvor det hele var saa betydningsløst,
fyldtes jeg ogsaa her med onde anelser om, hvorledes jeg kunde
bli,,opdaget" ved mit fremmøte til bryllupet og derigjennem
15 — Marrvat: Percival Keene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
