Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Ved vor fremkomst til herresætet blev mr. Warden møtt
med den underretning, at hds. naade ikke akkurat i øie
blikket kunde ta imot ham, da hun netop inde — paa sine private
værelser, — var optat av vigtige familiesaker med lord de Ver
sely. Saa holdt istedet jeg seiv mr. Warden med selskap en
times tid, til hs. herlighet kom ned til os. Han lot til at være
i et glimrende humør og tok mig ved sin indtræden hjertelig
i haanden.
~Nu, mr. Warden," sa han, ~kan De begi Dem ovenpaa
til hds. naade, og glem ikke, at jo før De har faat aking iorden
desto bedre."
Den lille sakfører forlot stuen, og jeg fortake nu til lord
de Versely om sammenstøtet med koen. Jeg var saavidt be
gyndt paa min historie, da oberst Delmar ogsaa traadte ind og
hørte paa.
En halv times tid senere kom atter mr. Warden ned. Han
smilte over hele ansigtet.
~Nu, mr. Warden," spurte hs. herlighet, «har De saa mottat
Deres instrukser?"
,Jo, mylord," svarte denne, ~og vær forvisset om, at der
ingen instrukser kunde gives mig, som jeg iverksætter med
mere sand fornøielse end denne. Har kaptein Keene fortalt
Dem om, hvorledes han iformiddag frelste mit liv?"
~Slik har han ikke forklart det seiv," svarte hs. herlighet.
~Han har bare fortalt om koen og Deres skriver, som vilde puffe
Dem frem i breschen foran sig."
~Og den skulde antageligvis ogsaa lavet bresche i mig," svarte
mr. Warden, ~var ikke hr. kapteinen kommet til. Tro mig
derfor paa mit ord, mylord, naar jeg sa, at det vilde bli mig
en fornøielse at bringe disse instrukser iorden. Jeg har den
ære at anbefale mig! Farvel, kaptein Keene; Deres ærbødige
tjener, hr. oberst!"
Med disse ord forlot hr. Warden salonen. Jeg studerte for
gjæves paa, hvad det kunde være for instrukser, dette, som
voldte ham slik fornøielse, da jeg idetsamme snudde mig
og maatte bli opmerksom paa det usedvanlig alvorlige uttryk i
oberst Delmars ansigt. Idetsamme lød imidlertid middags
klokken for første gang, og vi begav os alle op paa vore værel
ser for at klæ os om til middagen.
~Naa," tænkte jeg ved mig seiv, ~den gamle dame: har
kanske betænkt mig med et tusen pund eller to i sit testa
mente?" Denne venlighet kunde nu bli mig saa temmelig like
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
