Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
orden; den fløt som en svane paa vandet, med oprigningen gik
det raskt fremover, og det hele befal ombord lot ti! at være
rigtige kjærnekarer. Ogsaa i Bobs egteskap gik alting
som smurt; Mary lot som hustru til at ha opfyldt alle forvent
ninger til hende, gamle Waghorn smilte som en orm i solskin,
og kjølen var allerede strakt til en liten Cross junior. Vi pratet
derpaa endnu litt sammen om forskjellige tjenesteanliggender,
hvorpaa Bob forlot mig.
Paafølgende formiddag indfandt min næstkommanderende sig
for at avlægge mig sin visit og viste sig i ydre som i tale og
væsen som den raske sjømand og det gjennem hæderlige men
neske, han var mig anbefalet som. Vi fulgtes nedover til verftet
sammen for at bese fregatten, som endnu laa i dokbassinet, og
gik siden ombord paa logiskibet for her at hilse paa resten av
mine officerer og paa det til Circe paamønstrede mandskap. Jeg
hadde al mulig grund til at føle mig tilfreds med baade offi
cerer og folk og vendte atter tilbake til hotellet for at indta
middag i oberst Delmars selskap. Det syntes virkelig, som
hadde obersten efter den ulykkelige hændelse med hans jagt
gevær fattet en fuldstændig klokkerkjærlighet til mig, saa der
snart ingen grænser fandtes for hans trang til at faa lagt sin
hengivenhet og venskap for mig for dagen. Og erkjendes maa
det, at en mere beleven, opmerksom og fornøielig omgangsven,
end jeg fandt i ham, kunde jeg lete langt efter. Vort venskap
tiltok i fortrolighet for hver dag, som gik, — fra hans side
dokumentert gjennem kostbare præsenter, som jeg helst skulde
været foruten. Det hændte nok leilighetsvis, naar obersten og
jeg befandt os paa tomandshaand, at han med etpar ord kunde
likesom føle sig for angaaende min familie og mine slegtskaps
forhold; men overfor min egen, konsekvente forbeholdenhet heri
skiftet han altid straks samtaleemne, og jeg vet bare, hvorledes
jeg en eneste gang til hans spørsmaal svarte, at mine forældre
begge var døde.
Jeg hadde ved min ankomst ti! Portsmouth fundet en hel
del brever, som hadde ligget og ventet paa mig her. Blandt
disse etpartre fra min mor, som gjennem bladene hadde faat
besked om, hvor heldig jeg var sluppet fra jagtulykken, og
selvfølgelig nu var fuld av længsel efter at faa et ord fra mig
seiv om, hvorledes det stod til med mig. Hadde jeg bare
tænkt mig, at historien skulde naadd frem ogsaa til hendes kund
skap, hadde jeg utvilsomt skrevet bedstemor til fra Madeline
Hall. Jeg var seiv gaat ut fra, at mor ingenting vilde faa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
