Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
~Det ser ialfald mørkt ut for hende," svarte jeg. ~Og gid
det bare maatte tykne formeget til, forat det vii kunne
sees fra vort eget dæk."
~Der kommer ikke en levende sjæl iland fra hende," sa
styrmanden med en gysen.
~La os heller si: Saalænge der er liv, er der haab, min
kjære mr. Hillyer," svarte jeg hertil, ~og det er vor pligt ikke
at fortvile. Saa la os nu atter gaa paa dæk begge to og sætte
de muntreste ansigter cp, vi formaar." Og det gjorde vi.
XX.
„Barometret holder paa at stige," bemerket jeg her til næst
kommanderende og høit med vilje. ~leg tør derfor gaa ut fra,
at stormen skal stilne av henimot tolvtiden."
~Glæder mig at høre sir," svarte mr. Wilson; ~vi har
sandelig faat mere, end vi hadde bruk for, av den alt."
~Kan De se Dryaden, sir?"
«Nei, sir! Det er atter tyknet helt til i læ, og vi har i de
sidste ti minutier tapt hende helt avsyne."
~Gudskelov!" tænkte jeg. ~Dere faar ikke se hende mere
heller. Hvad var vort sidste lodskud?"
„Fjorten favner, sir."
,Jeg var forberedt paa, at vi skulde komme til at gli over
bankens utløper paa adskillig mindre," svarte jeg. ~Vi faar
driverum, er først den klaret."
I farens stund er kapteinen mandskapets orakel. Besæt
ningen grep og slukte hvert ord fra mine læber, og den slut
ning, folkene drog av min sidste uttalelse nu, gik ut paa, at
der ingen øieblikkelig fare kunde findes for os. Uheldigvis gik
rigtignok samtidig vor overstyrmand — og han var dog ingen
rædhare! — dækket op og ned som forstyrret, ved tankerne
paa den forestaaende forfærdelige katastrofe. Og intet under
forresten! For stakkars arme mand, han hadde kone og barn
hjemme, hvis eneste forsørger han var, saa han hadde nok av
smertelige ting at tænke paa, og jeg kunde dermed seiv vanske
lig fri mig fra den tankegang, at en sjømand burde aldrig være
gift og familie forsørger.
Henimot middagstider klarnet det atter op i læ, men da var
intet det mindste spor av Dryaden at øine mere. Og dermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
