Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
kom jeg til nummer tre, som hadde sort segl. Jeg aapnet det;
det var fra mr. Warden og med den underretning til mig, at
lord de Versely ganske uventet, og netop som han var vendt
hjem fra en debat i Overhuset, var — død. Med en forkalk
ning i hjertet som dødsaarsak.
Svak som jeg igrunden endnu var, traf dette støt mig for
voldsomt, saa jeg sank avmægtig om. Jeg vet seiv ikke, hvor
længe jeg blev liggende saaledes, men jeg befandt mig frem
deles paa min plads i sofaen, da jeg kom til mig seiv. Jeg
samlet mig sammen, saa godt jeg kunde, men ikke destomindre
hengik der nogen tid, forinden jeg var istand til atter at ta
brevet op og læse det helt tilende. Mr. Warden meddelte mig,
at hs. herlighet hadde efterlatt mig al sin personlige eiendom,
altsaa det eneste, han overhodet hadde magt til at borttestamen
tere. Dernæst at boksamlingen og hans vinkjelder altid var
av nogen værd, og at der altid vilde bli omkring et tusen pund
igjen hos bankieren, efterat gjæld og begravelsesomkostninger
var betalt.
~Aa, om han istedet bare hadde efterlatt mig sit navn,"
jamret jeg. ~Det eneste, jeg higet efter! Aa, min far, min
kjærlige far, jeg spør isandhet, hvor den findes, som vil begræde
tapet av dig, som jeg gjør?"
Og jeg slængte mig ned paa sofaen med mit ansigt begravet
i sofaputen og graat. Erkjendes faar det dog, at helt üblandct
ren var min sorg ved hans dødsfald ikke. Den var jo ogsaa
betydelig opblandet med min bitre skuffelse over for altid at
være gaat glip av det store formaal for alle mine ønsker og
drømme.
Da idetsamme kommanderende løitnant paa kutteren atter
traadte ned i kahytten, saa jeg mig dermed nødt til at læggc
baand paa min bevægelse, klaget istedet over avmattelse og
hodepine, la mig atter bort i standkøien, trak omhænget for og
hengav mig derpaa frit til mine grublerier. Men det var
mig umulig at faa nogen orden i mine tanker, dertil var min
sjæl i for sterkt et oprør. Mine sjælslidelser blev mig for
sterke, saa nu værket det virkelig for meget i hodet paa mig,
til at jeg kunde tænke mere.
Det var forsaavidt et held for mig, at jeg i min fysiske
træthetstilstand nu atter faldt i en søvn, som jeg først vaagnet
fra paafølgende morgen. Jeg maatte, idet jeg slog øinene op,
først studere paa, hvor jeg var, og hvad det var, som var hændt?
Saameget visste jeg bare, at noget forfærdelig var det. Jo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
