Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
mine folk iland i Cuxhaven, mens de to brigger drog floden
videre opover for at forfølge en kaper.
Det kjedet mig allerede efter et par dages forløp at bli
gaaende her og drive dank. Jeg længtet efter at komme til
Hamburg og foreslog derfor for Bob Cross, at han skulde slåa
følge med mig dit, noget han av fuldt hjerte gik ind paa. Jeg
hadde anbragt en veksel paa Helgoland, saa vi manglet ikke
kontanter, og begav os nu avsted paa en ekspedition for vor
egen regning. Imidlertid var vi ikke rukket svært langt, før
vi kom til kundskap om, at veien til Hamburg var sperret av
franske soldater, som det vrimlet av overalt, saa det skulde bli
os umulig at trænge ind i byen anderledes end ad en omvei.
Om disse udisciplinerte soldaterbander visste vi, at de skulde
komme til at skjære halsen over paa os, hvorfor vi fulgte det
raad, som blev os git om at lure os fra landsby til landsby,
til vi hadde faat Hamburg mellem os og floden. Som vi trasket
avsted paa dette vis, fik vi endnu et vink: Vi kunde over
hodet ikke nærme os denne by, men vilde bli nødt til at lægge
veien længer indover i landet. Endelig kom det os for øre,
at Liineburgs indbyggere hadde gjort opstand og hadde for
drevet den franske garnison. Altsaa til Luneburg nu, saasom
der var mere fornuft i at søke dit fremfor at svæve i fare
uavladelig for at bli knepet av de franske marodører, som be
tegnet sin vei med ugjerninger av den utænkeligste art.
Til Luneburg ankom vi i god behold, forklarte for myndig
heterne, hvem vi var, og blev godt mottat. Her hadde vi
imidlertid ikke opholdt os mere end to dage, før indvaanernes
skryt og triumf over den seier, de netop hadde vundet over
den franske garnison, slog om i vild skræk og rædsel ved
efterretningen om, at general Moraud var under fremrykning
mot byen med en betydelig militærstyrke for at erobre den til
bake. Saa panisk var befolkningens skræk herover, at der
ikke engang fandtes nogen, som tænkte paa at forsvare sig.
Og allerede mens jeg stod der og seiv paa det mest indtræn
gende opfordret dem til forsvar, rykket de franske tropper ind
i byen, og der kom to kyrasserer galoperende og tok Cross
og mig tilfange. Et par minutter efter kom selve generalen
ridende og spurte i barsk tone, hvem vi var. Hvortil jeg paa
fransk svarte, at vi var engelske officerer.
~Før dem bort," sa han, ~og hold dem i god forvaring.
Jeg agter at statuere et eksempel her, som ikke skal bli
glemt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
