Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
essentielle; du har rigdom niere end tilstrækkelig, for du vet,
hvor jeg er velstaaende. Og du har skaffet dig et agtet navn,
som er mere end rigdom, og har dertil nu en virkelig huslig
lykke i utsigt, da Minnie utvilsomt vil bli likesaa øm og kjærlig
som hustru, som hun har været som datter. Hvad er det saa,
du higer efter mere? Et navn! Og hvad er et navn! Et ingen
ting! Og skulde det navn., du bærer nu, by dig imot, fordi det
knytter sig til din antagne, tarvelige far, saa ta mit istedet.
Du vil med din hustru bli arvtager til en formue, som i ful
deste utstrækning vil retfærdiggjøre dit skridt i saa henseende,
og la under alle omstændigheter ikke din stolthet stille sig
iveien for din lykke. Vi kan aldrig vente os alt i denne ver
den; du har meget at være Forsynet taknemmelig for, og faar
ikke knurre, om det ikke rækker dig alt."
~Men det er dette," svarte jeg hertil, Jeg har ønsket mere
brændende end alt andet hele mit liv, og det er mig umulig
ikke at ta mig skuffelsen paa det voldsomste nær."
~Indrømmet! Men saa faar du ogsaa lære dig at bære din
skuffelse, eller kanske heller se til, du kan glemme den. At
gaa rundt og gnage paa det, som i sig seiv allikevel er umulig,
det er ikke bare kraftspild, det er en forsyndelse likefrem, og
du har tvertimot meget at være Gud taknemmelig for."
~Det har jeg, sir; jeg erkjender det," svarte jeg og gav i
det samme Minnie et kys, ~og jeg skal heller ikke knurre.
Samtidig med at du skjænker mig Minnie, vil jeg anta dit
navn, kjære svigerfar, og ikke mere tænke paa navnet Delmar."
Engang utdebattert blev dette emne ikke mere bragt paa
bane. Ogsaa følte jeg mig altfor lykkelig over Minnies kjærlig
het, til at jeg skulde bry mine tanker større med andre ting.
Jeg glemte al min ærgjerrighet og skuet bare fremover til det
øieblik, da jeg kunde slutte hende som min egen lille hustru
i mine arme.
Mit såar lægtes hurtig nu, jeg hadde opholdt mig en maa
ned her i Hamburg, og humpet allerede litt omkring, da Bob
Cross en dag traadte ind til mig med en pakke brever fra
England.
Mellem disse var der et med admiralitetets erkjendelse av
at ha rnottat mine to tjenstlige skrivelser om Circes forlis og
dernæst om mine senere oplevelser. Idet jeg samtidig blev an
modet om at komme hjem, saasnart det for min tilstands skyld
lot sig gjøre, forat det ved en krigsret kunde bli dokumentert,
som loven krævet, hvorledes det var tilgaat med fregattens for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
