- Project Runeberg -  Percival Keene /
68

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68
farvel; min mor var meget gavmild mod haui, hvad
hun ogsaa havde god raad til. Jeg tror helst, at
Ben selv ikke sørgede over at reise; for med al
sin taabelighed maa han dog have følt, hvilket
nul han var bleven, idet han blev behandlet som
etslags finere tyende ikke alene af min mor, men
af alle andre ogsaa, endog af mig.
Omtrent en maaned efter Bens afreise traf
det sig saa, at kaptein Delmar, der ved sin onkel
lord de Verselys indflydelse var bleven ansat paa
et skib, som laa i Medway, kom ned til Chatham
for at gaa ombord i, det. Han havde ingen fore
stilling om, at min mor opholdt sig der ; for han
havde helt og holdent tabt hende af syne, og hvis
ikke jeg havde været, vilde han høist sandsynlig
have forladt byen uden at gjøre opdagelsen.
Blandt andre ting, jeg morede mig med, havde
jeg ogsaa lagt min elsk paa en hundehvalp, den
samme, som løitnant Flat nævnte i forrige kapitel,
og som han havde foræret mig. Hvalpen var nu
bleven stor, og jeg havde lært den mange kunster;
men mest løier havde jeg (naturligvis paa andre
folks bekostning) af en forloren kineserpisk, som
jeg havde. lavet af drev, omtrent halvanden fod
lang, meget stærk og tyk og med en jernkrog paa
den øvre ende af den.
Denne forlorne pisk kunde jeg med lethed
hægte fast bag i kjolekraven paa hvemsomhelst,
uden at man mærkede noget til det, og Bob var
oplært til paa mit vink (men heller ikke før) at
hoppe op efter pisken, hvor den saa sad, og hænge
sig fast i den med al den haardnakkethed, som er
racen egen.
Dette var, som man kan skjønne, en rig kilde
til lystighed i kasernerne. Det ansaaes for en
ypperlig spøg og vandt stærkt bifald hos kaptein

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free