Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
et vink, der betød saameget som : jeg skal ikke
angive dig.
Imidlertid var kaptein Delmar kommen paa
benene igjen ved hjælp af kaptein Bridgeman, som
vel vidste besked om, hvem der havde spillet ham
det puds, og baade han og tante Milly havde den
største møie med at styre sin lystighed.
»Du naadens gud, hvad var dette? Var dyret
gal? Har det bidt mig?« raabte kaptein Delmar
og sank tilbage i stolen, hvor kaptein Bridgeman
havde sat ham ned.
»Det ved jeg virkelig ikke«, svarte kaptein
Bridgeman; »men De er ikke saaret, iallefald ser
det ikke saa ud, og deres kjole er saamen ikke
engang itureven«.
»Hvad for en hund — hvis hund kan det
være? — den maa skydes øieblikkelig — jeg skal
give befaling — jeg skal melde tilfældet for admi
ralen. Tør jeg bede om et glas vand? Naa, mr.
Dott, er De der, sir; hvad gaar der af Dem, siden
De lod denne hund faa lov til at slåa sig fast paa
ryggen min slig?«
»Vær saa god«, sagde kadetten og gav kaptei
nen hans trekantede hat, »jeg trak min dolk for at
dræbe den; men De løb saa hurtig afsted, at jeg
kunde ikke tåge Dem igjen«.
»Godt, godt, De kan gaa ned til baaden og
vente paa ordre«, svarte kapteinen.
Min mor, som havde holdt paa at pynte sig,
viste sig først i dette øieblik, idet hun kom ud
fra dagligstuen med et glas vand, som tante Milly
havde gaaet ind efter. Da hun saa for sig en
guldgaloneret kaptein, nærrøede hun sig med lutter
smil og neien, indtil hun fik se ham i ansigtet;
men da satte hun i et skrig og slåp vandglasset
ned paa gulvet til stor forundring for kaptein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
