Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
sig til at lade mig gaa tilsøs; jeg var bendes eneste
barn, hendes eneste omsorg. Jeg tror, hun holdt
inderlig af mig, uagtet hun ødslede ikke med
kjærtegn slig som tante Milly; men hun forstod, at
det vilde være til mit bedste, om jeg kunde sikre
mig kaptein Delmars yndest og beskyttelse, og hun
opofrede sig til fordel for mig.
KAPITEL XIII.
Omtrent en maaned efter tantes giftermaal
modtog vi brev fra kaptein Delmar, der var kom
men til Spithead, og han opfordrer deri min mor
til at sende mig til Portsmouth snarest mulig; hun
skulde ikke gjøre sig bryderi eller bekostning med
min udrustning, saasom han selv vilde paatage
sig det.
Dette var vistnok et kort varsel at give en
øm mor; men der var ingen raad for det. Hun
sendte ham det svar, at tre dage fra brevets dato
skulde jeg være paa stedet.
Jeg blev øieblikkelig tågen ud af skolen, for
at hun kunde se mig saa meget som mulig, før jeg
drog afsted, og uagtet hun ikke forsøgte at holde
mig tilbage, mærkede jeg meget ofte, at taarer
trillede paa hendes kinder.
Min bedstemor fandt det passende at holde
lange taler til mig hver tredie eller fjerde time,
og deres indhold kan sammenfattes i ganske faa
ord — nemlig, at jeg havde været en meget slem
gut, og at jeg ikke var stort bedre nu; at jeg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
