- Project Runeberg -  Percival Keene /
104

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104
Medea, vinden har gjort den saa lurvet, og saa
maa jeg afsted«.
Jeg fjernede mig ganske sagte fra vinduet;
der var pkidselig gaaefc en praas op for mig. Ung
som jeg var, kunde jeg nu alligevel slutte mig til
et og andet. Jeg begyndte at tænke over min
mors opførsel mod sin mand Ben, min bedstemors
uvilje mod kaptein Delmar, de samtaler, jeg leilig
hedsvis havde lyttet til, min mors spørgsmaal, som
hun afbrød paa halvveien: »Om jeg vidste, hvem
det var, jeg havde spillet et puds«, kaptein Del
mars besøg hos min mor, han, som var saa kry og
utilgjængelig for enhver anden, hans løfte om at
drage omsorg for mig og de paalæg, jeg fik af min
mor om at være lydig og se op til ham som en
far, ligesaa den bemærkning af kvartermesteren
Bob Cross: »Om ikke jeg var af Delmar-racen«,
— alt dette, sammenlagt med hvad jeg netop
havde hørt paa, forvissede mig om, at de ikke tog
feil i sine gjætninger, og at jeg virkelig var søn
af den høivelbaarne kaptein.
Min mor var reist; jeg skålde have givet til
alt i verden, hvis jeg kunde have faaet denne op
lysning før, saa jeg kunde have spurgt hende og
faaet høre sandheden af hendes mund; men det var
nu umuligt, og jeg følte mig overbevist om, at det
var til ingen nytte at skrive derom. Jeg huskede
samtalen mellem hende og kapteinen, da hun lovede
ham at beholde hemmeligheden for sig selv, og
hvad hun svarte mig, da jeg spurgte hende. Intet
andet end mine taarer og indstændige bønner vilde
derfor have virkning paa hende; men jeg vidste
ogsaa, at ligeoverfor dem var hun svag. Det
kunde heller ikke nytte at spørge tante Milly; for
hun vilde ikke fortælle sin søsters hemmeligheder,
saa at jeg besluttede mig til at tie med det for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free