- Project Runeberg -  Percival Keene /
126

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126
den, som kunde stænge ham ude, naar han var
fuldt og fast bestemt paa det. Aa nei, du kan
være tryg, han gik nok bums ind«.
Ved vor tilbagekomst til Portsmouth, gik kap
teinen op til marinekommandoen med brevskaberne,
medens fregatten laa ved Spithead færdig til at
afseile paa et øiebliks varsel.
Jeg var nu ganske vant til skibet og office
rerne. Den overbevisning om min eiendommelige
stilling, som jeg gik og bar paa, tilligemed raadet
fra Bob Cross havde lagt en meget stærk dæmper
paa mit urolige gemyt; maaske den respekt, som
disciplinen indgyder, og de andres eksempel, hvad
der fremkaldte hos mig en vis grad af rædsel for
kapteinen og løitnanterne, ogsaa bidrog sit dertil
— sikkert er det iallefald, at jeg havde vundet
mine kammeraters velvilje, og jeg havde ikke havt
nogensomhelst uleilighed paa hele togtet.
Næstkommanderende var en streng, men ikke
haard maiid ; han kunde dundre løs paa os,- som vi
kaldte det, naar han skjældte, og holde paa halve
timen uophørlig. Jeg har aldrig kjendt en mand
med slig en flom af ord; men naar han bare fik
lov til at drive paa uforstyrret, var han dermed
tilfreds uden at gribe til strengere straffemidler.
Enhver mangel paa respekt var ham især en torn
i øiet, og ethvert forsøg paa at undskylde sig blev
øieblikkelig afbidt med: »Intet svar, sir«.
Dagen efter vor tilbagekomst til Spithead blev
jeg åendt iland i sluppen for at bringe ombord en
kadet, som skulde være med skibet. Han havde
aldrig været tilsøs før; hans navn var Green, og
han var ogsaa »grøn« som et stikkelsbær. Jeg fik
imod ham i samme øieblik, jeg saa ham, fordi han
havde en kroget næse og etpar bittesmaa griseøine.
Da vi roede ombord, gjorde han mig en hel mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free