Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
nemste ven her, derfor kommer jeg til Dem. Er
der noget, jeg kan gjøre ?«
»Ja, du kan hjælpe til i kahytten, hvis dit
hvide blod ikke stivner ved tanken paa at opvarte
en sort mand«.
»Aldeles ikke. Jeg vil gjøre alt for dem, som
er snille mod mig, som De har været«.
»Og ikke anse det for vanærende?«
»Ikke det mindste. Er det da vanærende at
vise taknemmelighed ? «
Læseren vil lægge mærke til, hvor særdeles
klogt jeg svarte, skjønt jeg bare var i femtenaars
alderen. Min farefulde tilstand havde fremkaldt
manddommens omtanke og forsigtighed.
» Gaa ned i kahytten ; du kan more dig for
dig selv, til jeg kommer«.
Jeg adlød ordre. Kahytten var indrettet i lig
hed med de fleste lystseilere, med sirater af guld
og mahogni, et skab fuld af sølvtøi (glas fandtes
ikke) optog næsten halve rammet, endog fade og
tallerkener var af samme stof. Lysekroner af sølv
hang ned fra midten af taget, en broget samling
af sabler, • pistoler og andre vaaben var fæstede
under skottet, en liden boghylde, væsentlig spanske
bøger, optog bagvæggen, og portrætter af adskillige
hvide kvinder udfyldte mellemrummene. Midt paa
gulvet stod et stort bord, et stativ fuldt af karter,
et halvt dusin cigarkasser og to yderst staselige
sofaer gjorde møblementet fuldstændigt.
En dør fra styrbord side førte, antager jeg,
ind til kapteinens sovekahyt ; men jeg vovede ikke
at aabne den.
Jeg tog al denne pragt nøie i øiesyn og
undrede mig paa, hvad dette kunde være for en
figur, og endnu mere forundrede jeg mig over,
hvorledes det kunde forholde sig, at hele mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
