- Project Runeberg -  Percival Keene /
208

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208
ning den hemmelige sti gik; derpaa sluttede jeg
mig til mandskabet, som laa henstrakt ved teltene,
der var opslaaede paa strandbredden. Den spanske
indianer, som havde farvet mig, gik straks efter
forbi mig, og da jeg agtede at gjøre forsøget,
førend det blev aldeles mørkt, tænkte jeg, det var
bedst at fjerne enhver mistanke, og opfordrede
ham derfor til at give mig en ny overstrygning.
Dette gik han ind paa, og om en halv time stod
jeg atter nøgen blandt negrene og undergik den
samme kur som før. Da jeg havde faaet mine to
paastrygninger, gik jeg fra dem.
Saasnart det blev ganske mørkt, væbnede jeg
jeg mig med etpar pistoler og krøb frem under
bagsiden af kapteinens telt, hvor jeg altid sov.
Uden at blive opdaget naaede jeg den smale sti i
krattet, hvor kapteinen . havde taget vei.
Jeg fulgte stien en stund ved at føle mig
frem mellem krattet paa begge sider; men førend
jeg havde kravlet halvveis op kløften, mærkede
jeg, at krattet ikke var ryddet af veien længere,
og jeg stod i forlegenhed for at komme videre.
Alle spor var væk, og det eneste, jeg havde at
gjøre, var at klatre op til toppen og lade det staa
sin prøve, om jeg fandt nogen tidgang. Jeg
strævede videre med stor møie ; snart stod jeg
foran en klippeblok, som det tog mig flere minutter
at kravle over, snart maatte jeg klynge mig fast
til buskene for ikke at miste livet. Omtrent kl.
12 havde jeg rukket over to trediedele af opstig
ningen, og da kom maanen frem og hjalp mig med
sit lys. Jeg maa tilstaa, at da jeg saa op og fik
se de klipper, som taarnede sig over mig og ludede
frem over stien, da følte jeg, at det næsten var
en umulighedhed at slippe bort. Imidlertid fort
satte jeg min møisommelige vandring og rak et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free