Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
have bandet paa, at det var Vincent, negerkapteinen ;
men da han var paa ti skridts afstand, mærkede
jeg, at han vendte sig om og svingede sin sabel i
luften, medens samtidig tre store blodhunde sprang
paa ham. Den ene faldt for et hug af hans sabel ;
men de to andre fløi op i struben paa ham, hængte
sig fast, sled ham overende og holdt ham under
sig til trods for hans fortvivlede kamp og umaade
lige kræfter.
Jeg huskede paa mine pistoler; jeg spændte
hanen, sprang til, vendte løbet mod hodet paa den
nærmeste hund og sprængte dens hjerne. Jeg var
ligesaa heldig med den anden, de laa b^gge døde
paa pletten, og Vincent var befriet.
lian skvat op. »Det er mig, Cato«, sagde jeg.
»Cato!« gjentog han; »men der er ikke et
øieblik at spilde. Jeg forstaar det hele«. Han
greb mig ved armen og trak mig med sig hen til
et snævert pas, og saasnart vi var der, rullede
han tre store stene for, der tydeligvis havde været
brugte i samme øiemed tidligere, nemlig til fuld
stændig at spærre adgangen.
»Se saa«, sagde han og lænede sig bagover
aldeles udmattet; »vær bare rolig, Cato. Vi er
trygge nu; de vil snart være paa toppen af høien«.
Vi sad dernede omtrent ti minutter, saa hørte
vi stemmer ikke langt fra os. Det var neger
kapteinens forfølgere, som aabenbart var bragte
paa vildspor. Om en stund fjernede lyden sig,
og snart hørte vi ikke mere til dem. Da ytrede
Vincent:
»Du var paa rømning, Cato?«
»Jeg havde rømt«, svarte jeg; »jeg sagde Dem
det jo paa forhaand«.
»Det var rart, at du fandt stien; røbede nogen
den for dig?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
