Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
ting i tilværelsen, som er sød, Cato — én følelse,
som man aldrig blir træt eller kjed af, og det er
hævnen«.
»Er der intet sødt ved kjærlighed og ven
skab? Jeg kjender rigtignok ikke noget til det
første« .
»Jeg kjender ikke mere til det end du. Man
siger, at venskab er det varigste; og som bevis
paa, hvor varigt det er, trykkede jeg pistolen af
mod dig, og havde den ikke klikket, vilde skuddet
have dræbt den eneste, for hvem jeg nogensinde i
verden har følt venskab «.
»Det er en slem vane, De har, at bære disse
pistoler paa Dem støt og stadig ; de er saa altfor
let forhaanden og giver ingen tid til at betænke
sig. Tænk Dem nu bare, at De havde sprængt
min hjerne, saa vilde De været meget bedrøvet
efterpaa«.
»Jeg har sendt mange ind i evigheden ved
denne min haand, Cato, og jeg haaber at sende
mange flere, førend jeg dør. Jeg har aldrig angret
en eneste slig handling — mord vil vel du kalde
det — og jeg kommer aldrig til at gjøre det
heller. Men jeg vil aabent tilstaa for dig, at hvis
jeg i min ophidselse havde gjort det af med dig,
saa var jeg bleven en ulykkelig mand. Det ved
jeg, og det føler jeg«.
»Lad os ikke snakke mere om den ting ; jeg
kan høit og dyrt forsikre Dem, at jeg er ligesaa
glad som De over, at De ikke dræbte mig. Se,
der kommer Jose med middagen«.
Hermed endte vor samtale, som jeg har gjen
givet netop for at vise den eiendommelige natur
og tankegang hos denne iisædvanlige mand, hvis
omgangsven og fortrolige jeg var bleven. Sandt
og vist var det, hvad han ytrede, at jeg var »lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
