- Project Runeberg -  Percival Keene /
228

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228
kommen inden skudvidde og gik løs med sit skyts.
Skydningen og skrigningen paa Stellas dæk ved
varede fremdeles; men stemmerne var færre, og
eftersom fregatten fyrede skarpere gaa, blev de
svagere og svagere, og tilsidst affyredes kun nu og
da en kanon fra vort dæk.
Jeg blev saa urolig tilsinds, at jeg ikke læn
gere kunde holde det tid, hvor jeg var; jeg gik
forud paa det underste dæk igjen, og efterat jeg
havde tumlet mig frem over døde og saarede, krøb
jeg op fortrappen. Jeg kikkede over lugekarmen;
dækket var frit for røg, for ingen kanon var nylig
affyret. Aa du milde gud! for et syn, for et
slagteri ! Mange af kanonerne var gjort übrugelige,
og dækket var oversaaet med splinter og planke
stykker fra skanseklædningen, sønderskudte ræer
og negere, som laa døde eller drukne paa alle kan
ter — nogle afstumpede og sønderflængede, andre
hele, men laa væltede op i stumper og stykker af
andre kroppe — et sligt blodigt skue har jeg
aldrig siden været vidne til. Jeg tror ikke, der
var tyve mand uskadte tilovers af hele mandskabet,
og disse enten stod og støttede sig til noget eller
laa udstrakte hist og her paa dækket, udmattede
som de var af anstrengelse eller overstadig be
rusede.
Slaget var over fra vor side; ingen eneste
mand var ved sin kanon, og medens jeg tittede
op, faldt etpar af de overlevende for kugler, som
fremdeles hvert minut vedblev at gjennembore bol
værket. Men hvor var Vincent? Jeg tør ikke
gaa agterud for at se efter. Jeg tør ikke udsætte
mig for at møde hans blik. Jeg dukkede mig ned
igjen og vendte tilbage til kahytten; der krævedes
ikke længere noget krudt, ikke en sjæl var at se
agterud. Pludselig blev røstværket over agterlugen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free