Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
tjeni saa længe som jeg, og følgelig var der ingen
misnøie eller misundelse over min forfremmelse, og
jeg stod fremdeles paa den bedste fod med mine
gamle kammerater, skjønt den egentlige fortrolighed
mellem os lidt efter lidt tabte sig. Men det skede
ikke forsætlig fra min side; det fulgte af min for
fremmelse og flytning fra det unge mandskabs
kahyt til omgang med de ældre officerer. Jeg
gjaldt for mand nu og tænkte og følte mig ogsaa
som saadan. Mine gattestreger og løier havde
jeg aflagt med kadettrøien, og jeg respekterte
mig selv paa samme tid som jeg respekterte min
nye rang.
Nu, da jeg spaserte paa samme side af dæk
ket som kaptein Delmar, indlod han sig ofte i
samtale med mig, og skjønt han i førstningen iagt
tog en vis forsigtighed, saa blev han dog senere
langt mere imødekommen, da han mærkede, at jeg
aldrig paatog mig nogen dristig mine og stadig
viste den største ærbødighed.
I tre maaneder holdt vi paa at krydse om
kring uden at træffe paa eller faa nogen efterret
ning om den franske fregat, som vi var sendte ud
for at søge; omsider besluttede kaptein Delmar
at veksle strøg, og vi seilede ti breddegrader op
mod nord.
Paa denne seillads stødte vi paa en amerikansk
brig og holdt den an; der blev sendt baad efter
kapteinen, og da denne kom ombord, blev han til
spurgt af kaptein Delmar, om han havde seet eller
hørt noget til et fransk skib der paa kysten. Da
samtalen fandt sted paa skansen, og jeg var vagt
havende officer, kan jeg gjengive den.
»Jo—o«, snøvlede amerikaneren, »jeg gjætter
paa, der er en franskmand paa disse kanter«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
