Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
Jeg havde nu kommandoen paa et skib og
var ikke mere end tyve aar gammel. Jeg tænkte
over, hvilken løbebane jeg havde ivente, hvis
lykken var med mig og jeg aldrig forsømte nogen
leilighed til at udmærke mig; og det lovede jeg
høit og dyrt, at jeg aldrig skulde gjøre og bad
himlen om hjælp til mine bestræbelser. Lord de
Versely’s venlighed havde fæstet sig dybt i mit
hjerte, og min omsorg var, at han kunde blive
stolt af mig. Og dernæst tænkte jeg paa udsigterne
for og imod mig; han kunde finde paa at gifte sig
og faa børn ; det vilde være det værste, som kunde
hænde mig; hvis han ikke giftede sig, saa havde
hans anden bror stor familie, og titelen vilde gaa
over paa dennes ældste søn; men det var ingen
hindring for mig.
Medens jeg holdt paa at regne sammen alle
disse muligheder i mit stille sind, bankede det paa
kahytsdøren. »Kom ind«, sagde jeg. »Aha! er
det Dem, Cross? Det glæder mig at se Dem.
Sæt Dem ned. De ser, jeg omsider har faaet
kommandoen over et skib, Bob«.
»Javist, sir; og De vil faa kommando over et
endnu større om ikke ret længe, haaber jeg. Men
hvad det angaar, at De har kommandoen over et
skib — saa er der ikke noget saa særdeles rart i
det; det rare er, at jeg virkelig er officer — den
tanke har aldrig faldt mig ind. Jeg maa skrive
og fortælle min lille pige om mit svineheld ; baade
hun og hendes mor skal blive svært glade og
fornøiede«.
»Det samme maa jeg gjøre, Cross. Det vil
glæde min mor særdeles meget at faa høre alt,
som jeg har at fortælle hende«.
»Jeg har heller ikke hørt det endnu, mr.
Keene, og det var derfor, jeg kom ind«, svarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>