- Project Runeberg -  Percival Keene /
379

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

379
Jeg sagde admiralen farvel og skyndte mig
ned til byen.
En time senere gled Ildfluen udover for fin
bidevind, og længe før nat var skibene paa havnen
ude af sigte. Efter solnedgang frisknede brisen
til; jeg holdt mig paa dækket og lod det skure
for fulde seil til sidste øieblik. Bob Cross dristede
sig etpar gange til at ytre, at vi gjorde bedst i at
mindske seil; men jeg lod Bob vide, at det var
admiralen særdeles meget om at gjøre, at jeg gjorde
en hurtig reise.
»Javel, mr. Keene; men at kuldseile vil ikke
sige at komme fort frem, undtagen til den anden
verden, og admiralen ønsker vel ikke sine brev
skaber den vei. Det er en prægtig skude, sir,
men man kan sætte for mange seil til paa et godt
skib ogsaa; mandskabet siger, at den aldrig har
været sat paa saa haard en prøve før«.
»Naaja, De har ret, Bob, lad os altsaa tåge
nogle rev i seilene.«
»Javel, sir; nu kommer min vagt, og jeg vil
lade staa saa mange seil, som den trygt kan føre,
og jeg tænker nek, den skal pile afsted ligesaa
rapt, som den nu gjør alligevel. Vi faar mere
vind end hidtil, sir, det kan De lide paa«.
»Grodt, saalænge den er gunstig, kan den
gjerne blive saa stærk den vil for mig«, svarte jeg.
»Send vagten agterud«.
\i mindskede seilene, og derpaa gik jeg tilkøis.
Jeg vaagnede ved daggry og gik op paa
dækket. Tømmermanden havde vagt, for vagterne
var betroede til underofficererne, som alle var
dygtige sømænd og vante til skonnerten. Jeg fandt,
at vinden havde blæst sig op, men holdt sig stø
fra samme kant, og skonnerten pløiede bølgen
med rasende fart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free