- Project Runeberg -  Percival Keene /
382

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

382
Jeg har en prægtig flok folk ombord og, saavidt
jeg kan skjønne, dygtige officerer ogsaa«.
»Naaja, kan De ikke slaas, saa kan De ialle
fald lange ordentlig afsted, om det kniber«, svarte
kaptein C— ; »men middagen venter«.
Jeg gik tidlig fra selskabet, for at jeg kunde
faa mig en passiar med mr. Fraser. Da jeg kom
tilbage, satte vi os ned med et glas punch og ciga
rer, og derpaa fortalte han mig, at mr. Vanderwelt
havde forladt Curacao for omtrent ni maaneder
siden, og at mit sidste brev til ham var blevet af
sendt derfra til Holland. Han havde ofte hørt
historien om, hvorledes jeg reddede deres liv om
bord paa sørøveren, for den var mr. Vanderwelts
stadige samtaleemne; »og«, tilføiede mr. Fraser,
»De kan ikke tænke Dem, hvor høit han skatter
Dem«.
»End lille Minnie, sir?« spurgte jeg; »det er
nu snart fem aar, siden jeg saa hende«.
»Lille Minnie er ikke længere lille Minnie,
mr. Keene, det kan jeg forsikre Dem. Hun var
femten, da hun forlod øen, og havde vokset sig op
til en høi og meget vakker pige. Alle unge mænd
her paa stedet var rent vanvittige efter hende, og
de havde gjerne fulgt hende ikke alene til Holland,
men til verdens ende, tror jeg, hvis de havde troet,
at der var den ringeste udsigt; men efter mit for
trolige kjendskab til familien vil jeg oprigtig sige
Dem, at jeg tror, hvis De kom til at træffe hende
igjen, saa vilde De gjøre deres lykke, for hun talte
uophørlig om Dem, naar hun var alene med sin
far; men det er forresten ikke pent af mig at røbe
familiehemmeligheder« .
»Jeg frygter for, at der er liden udsigt for
mig til at træffe hende igjen«, svarte jeg. »Jeg
maa bryde mig en bane i min stand, og denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free